Yin yoga forårs-retreat
Over i alt fire dage bevæger vi os igennem fire temaer, der hver i sær og sammen har vidtrækkende betydning for vores fysiske og mentale trivsel: Åndedræt, fordøjelse, stabilisering af følelser og søvn.
Hver dag er opbygget med 2 x 1 1/2 times guidet undervisning på gulvet. Yin yoga er blid yoga, hvor der bruges blide flows, nænsomme pulseringer og stræk, der vækker, stimulerer og hydrerer bindevævet og opløser spændinger, som nemt tager ophold i muskler, sener og led, når livet og hverdagen kører derudaf.
PROGRAM
Lørdag d. 25. maj, kl 10-14: Åndedræt
Søndag d. 26 maj, kl 10-14: Fordøjelse
Lørdag d. 1. juni, kl 10-14: Stabilisering af følelser
Søndag d. 2. juni, kl 11:15-15:15: Søvn
NÅR DU DELTAGER, VIL DU
- Blive undervist i simple, men dybe teknikker til at frigøre åndedrættet, understøtte en god fordøjelse og en god søvnkvalitet.
- Opleve hvordan du gennem gennem bevægelser og stræk kan påvirke nervesystemet og balancerer energien i kroppen.
- Gennem blide nærværende flows og guidede stræk opleve en større fleksibilitet i tanker og følelser.
- Blive introduceret til begreber som yin og yang, shen, qi og meridianbaner, hvorigennem qi tilskrives at bevæge sig, og derigennem få adgang til en nuanceret forståelse af dig selv, dine følelser og dine ressourcer.
HVEM HENVENDER REATREATET SIG TIL
Yin yoga sommerretreat er for alle uanset forhåndskendskab til yoga. Dette retreat henvender sig til alle med en nysgerrighed for at fordybe sig i kroppen. Det henvender sig til dig, der gerne vil drage omsorg for dig selv og forebygge ubalancer, og til dig, der ønsker genopbygning og rehabilitering efter belastning eller stress.
PRAKTISK
Dato: Lørdag d. 25 & søndag d. 26 maj og lørdag d. 1 & søndag d. 2 juni. Kl.10.00 til 14. Vi starter undervisningen kl. 10-11.30 og fortsætter igen efter pausen kl. 12.30-14 alle 4 dage
Lokation: Fjordsgade forenings og fritidshus, 2. Sal. Yogalokale 2.11.
Pris: 1250 kr (for 4 dage)
Spørgsmål:
Beklædning: Ifør dig afslappet tøj uden for mange syninger i bukser.
Pause: Vi holder frokostpause hver dag kl 11.30-12.30. Frokost er med i prisen.
Ophold og mad: Retreatet er opbygget som et “stay-home retreat”, hvor vi mødes for at praktisere og fordybe os i dagens tema. Der er en økologisk og vegansk frokostbuffet inkluderet, som du kan nyde i pausen i Café Gaya, som ligger i samme bygning. Er du ikke fra byen, skal du selv finde et overnatningssted. Søger du overnatning, anbefaler vi https://sofshotel.dk/ grundet stedets nærværende atmosfære og hotellets bæredygtige valg.
Begivenhedsoversigt
Startdato | 25-05-2024 10:00 |
Slutdato | 02-06-2024 15:30 |
Tilmeldingsfrist | 02-06-2024 23:00 |
Pris | 1,250Kr |
Det foregår | Fjordsgade forenings- og fritidshus |
Undervisere
Munna Hoffmann-Jørgensen
Munna Hoffmann beskæftiger sig med modstandsdygtighed, fysisk og mental mestring som yogaunderviser, praktiserende akupunktør, erhvervsmentor og leder. Hun underviser i dynamisk yoga, vinyasa og yin yoga i DGI-huset, FO, FOF og Livet er en højskole. Munna har en kandidatgrad i Sociologi, uddannet yoga underviser og akupunktør. Hun ejer Fenua Akupunktur & yoga, er partner i Café Gaya og stifter af Livet er en Højskole.