Blid yoga

Blid yoga

På dette yogahold praktiserer vi yin yoga i kombination nærværsøvelser, blide bevægelser og pulseringer. Yin yoga er liggende og siddende stræk, som vi holder over tid, typisk 2-5 minutter. På dette hold kombineres stræk med blide dynamiske bevægelser, såkaldte pulseringer, som åbner og blødgør kroppen og kropsforankrede nærværsøvelser. 

Her er ingen fokus på præstation, men derimod på at være i og sanse det, der sker. Gennem rolige bevægelser og stræk er denne praksiskombination med til at smidiggøre bindevæv og muskler og berolige et rastløst sind. Vi har fokus på kroppens bindevæv, sener, led og energiforløb. I de blide og vedholdende stræk møder vi kroppen med medfølelse, nysgerrighed og accept. 

Vi kommer igennem hele kroppen, og sammen med elementer fra mindfulness giver vi krop og sind en velfortjent og regenererende  pause. Vi afslutter med afspænding, hvor vi lader kroppen tage imod dagens praksis i ro og fred.

Praktisk information:
Forløbet er for alle uanset forudgående kendskab til yoga, og du kan være med uanset alder og fysik.
6 undervisningsgange a 75 min på følgende datoer:
4. november
11. november
18. november
25. november
2. december
9. december
Tid: kl 13.45 - 15.00
Udstyr: Redskaber og yogamåtter findes i lokalet
Underviser: Munna Hoffmann
Pris: 575kr. 
Sted: Fjordsgade forenings- og fritidshus. N.J. Fjordsgade 2, 2. sal. 8000 Aarhus C. 
-

Om underviseren: 

Jeg hedder Munna og underviser i både aktiv og blid yoga. Uanset om det er dynamisk eller stille yoga, vægter jeg tid til at trække på yogastillingernes særlige kvaliteter til at hydrere, styrke og smidiggøre kroppens bindevæv, led og muskler. I mine klasser er jeg optaget af hvordan yoga tilbyder forskellige ting for forskellige mennesker, afhængig af vores behov. Der er plads og respekt omkring din praksis, hvor du er, og din dagsform.

Med en uddannelse inden for traditionel kinesisk medicin, som akupunktør, og en funktionel og mindfull tilgang til yoga, trækker jeg i min undervisning på det bedste fra flere verdener. Som underviser er jeg tilknyttet ved DGI-huset, FO, FOF og Livet er en højskole. Jeg er 42 år, har en dejlig datter og bor i Aarhus midtby. Jeg elsker at bruge min fritid i skovene og ved kysten omkring Aarhus. 

 

 

 

 

 

Begivenhedsoversigt

Startdato 04-11-2025 13:45
Slutdato 09-12-2025 15:00
Tilmeldingsfrist 27-10-2025
Pris 575Kr
Det foregår Fjordsgade forenings- og fritidshus

Undervisere

Munna Hoffmann-Jørgensen

Munna Hoffmann beskæftiger sig med modstandsdygtighed, fysisk og mental mestring som yogaunderviser, praktiserende akupunktør, erhvervsmentor og leder. Hun underviser i dynamisk yoga, vinyasa og yin yoga i DGI-huset, FO, FOF og Livet er en højskole. Munna har en kandidatgrad i Sociologi, uddannet yoga underviser og akupunktør. Hun ejer Fenua Akupunktur & yoga, er partner i Café Gaya og stifter af Livet er en Højskole.

Tilmelding er lukket.

FacebookInstagram

Livet er en højskole
c/o  NJ Fjordsgade 2
CVR 43910760
kontakt@liveterenhojskole.dk
+45 60562650 (kl. 9-15)

visa-electronvisamastercard