Teatersport - at give slip, flow, improvisation og leg med det uforberedte

Teatersport - at give slip, flow, improvisation og leg med det uforberedte

HVAD ER TEATERSPORT?

Teatersport handler om meget mere end at spille teater. Det handler om at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg ved at improvisere, give slip, eksperimentere og bringe dine idéer i spil. Det handler om at opbygge tillid til dig selv og dine medmennesker. Det handler om at være modig, følge dine impulser og din intuition og være selvsikker, selv når du ikke aner, hvad der foregår!

Du spørger måske dig selv: “Men vent.. skal jeg så være sjov??” Vi svarer: “Teatersport handler ikke om at alt skal være sjovt, MEN når du har det sjovt, så får andre det også sjovt!”

 

Hvad kan teatersport gøre for dig? 

Kender du det at nogen stiller dig et spørgsmål, du skal til en præsentationsrunde i boligforeningen eller du skal sidde ved siden af en stille type til familiefest og skal holde gang i snakken? Håndfladerne bliver med ét klamme og hjertet sidder oppe i halsen. Hvad skal man sige? Hvordan skal jeg finde på noget klogt og velformuleret på stedet?

I denne workshop arbejder vi med improvisation og at være komfortabel i at være uforberedt. Måske er det okay ikke altid at vide, hvad der skal ske og hvad du skal sige. Der kan opstå spændende oplevelser og samtaler ved at være åben for det hele.

 

At give slip, flow, improvisation og leg med det uforberedte

På den tredje workshop, arbejder vi med at sætte legen fri! Der vil være improvisationsøvelser og lege, der tillader dig at give slip på dine forventninger til dig selv og giver dig plads til at se, hvad der kan ske. Vi kommer til at have det super sjovt, og du kommer på en underholdende og legende måde til at øve dig i at give mere slip og bare gå med flowet.

Her afsluttes kurset og du vil være parat til at stå stærkere i dig selv, og have opdaget "DIG+" - en lidt mere selvsikker, lidt mere nærværende, lidt mere modig, lidt gladere og lidt sjovere udgave af dig. Du kan nu tage denne nye version af dig selv med på alle livets scener.

 

Alt bliver guidet, alle øvelser er frivillige at deltage i, og ingen erfaring er nødvendig!

 

Om underviseren: 

Victor Elias underviser i teatersport/improteater og har syv års erfaring inden for feltet samt 17 års erfaring inden for teater. Han brænder for at inspirere andre til at føle sig frie og for at gøre verden til et bedre sted med mere positiv energi, leg, kærlighed, kreativitet og livsglæde.

Victor Elias har blandt andet lært sit håndværk på ICC Theater i København samt gennem utallige workshops, shows og dedikeret træning. Han er stifteren af improgruppen "Wellplayed," som optræder månedligt på Fairbar i Aarhus.

 

PRAKTISK INFO
Dato: 23/5 - 2025
Tidspunkt: 15.45 - 17.45
Sted: Fjordsgade forenings og fritidshus, det store yogalokale på 2. sal , N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C
Pris: 100kr

 

Begivenhedsoversigt

Startdato 13-06-2025 15:45
Slutdato 13-06-2025 17:45
Pris 100Kr
Det foregår Fjordsgade forenings- og fritidshus

FacebookInstagram

Livet er en højskole
c/o  NJ Fjordsgade 2
CVR 43910760
kontakt@liveterenhojskole.dk
+45 60562650 (kl. 9-15)

visa-electronvisamastercard