Teatersport 2: Social kompetence og tryghed i fællesskaber

Lær at improvisere og slippe kontrollen med Teatersport
HVAD ER TEATERSPORT?
Teatersport handler om meget mere end at spille teater. Det handler om at skabe et rum, hvor du lærer at føle dig tryg ved at improvisere, give slip, eksperimentere og bringe dine idéer i spil. Det handler om at opbygge tillid til dig selv og dine medmennesker. Det handler om at være modig, følge dine impulser og din intuition og være totalt selvsikker, selv når du ikke aner, hvad der foregår!
Når vi leger og laver teatersport, arbejder vi sammen, griner sammen og åbner op for et autentisk rum, hvor vi kan være os selv. Det skaber en helt særlig energi, og du lærer at slippe frygten for at fejle, så du endelig kan være dig selv på en autentisk og nærværende måde med alt, der er i live i dig lige nu.
De færdigheder, du lærer på dette hold, vil gavne dig i den virkelige verden, uden for øvelokalet. Du kan bruge det, du lærer her, på dit arbejde, i dit studie, til eksamen, på en date eller til en jobsamtale.
Social kompetence og tryghed i fællesskaber – stå stærkt i fællesskabet
På dette hold vil vi starte med forskellige sjove cirkellege for at lande og komme til stede i rummet sammen og få kreativiteten til at flyde.
Derefter vil vi skabe en grundforståelse af nogle vigtige principper i teatersport som "ja, og...", "Hvem, hvad, hvor" og "Connection over konflikt." Vi vil dykke ned i, hvordan du kan bringe dig selv i spil i fællesskabet, lære at lytte til din medspiller, så alle føler, at deres idéer bliver set og hørt. Vi vil skabe en følelse af, at vi bygger noget sammen, støtter hinanden og har det sjovt.
Om underviseren:
Victor Elias underviser i teatersport/improteater og har syv års erfaring inden for feltet samt 17 års erfaring inden for teater. Han brænder for at inspirere andre til at føle sig frie og for at gøre verden til et bedre sted med mere positiv energi, leg, kærlighed, kreativitet og livsglæde.
Victor Elias har blandt andet lært sit håndværk på ICC Theater i København samt gennem utallige workshops, shows og dedikeret træning. Han er stifteren af improgruppen "Wellplayed," som optræder månedligt på Fairbar i Aarhus
PRAKTISK INFO
Dato: 23/5 - 2025
Tidspunkt: 15.45 - 17.45
Sted: Fjordsgade forenings og fritidshus, stort yoga lokale, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus
Pris: 175kr
Begivenhedsoversigt
Startdato | 23-05-2025 15:45 |
Slutdato | 23-05-2025 17:45 |
Pris | 175Kr |
Det foregår | Fjordsgade forenings- og fritidshus |