KÆR·TEGN
KÆR·TEGN... er et tegnekursus med fokus på at opleve en ufiltreret, kropslig og følelsesmæssig kontakt med dit motiv.Kurset er for dig, der længes efter at tegne, men som måske har brug for et kærligt skub til at give slip og lege. Du må gerne være nybegynder. Og du må i dén grad bare være dig.Vi tegner planter og blomster, og gennem kreative benspænd hjælper underviser Tine Kaag dig til at træde ind i et sanseligt rum, hvor du giver slip, og finder ro i stregerne.Tine kombinerer klassiske tegnefærdigheder med en legende tilgang, hvor vi overgiver os til det uforudsigelige og lader vores tegninger indeholde et element af noget ukontrollerbart.Som Tine selv beskriver det:På KÆR·TEGN tegner vi os til en væren, som går uden om bevidst tanke og handling. Det handler ikke om at lave perfekte tegninger, men om at mærke tegneflowet og støtte tilliden til tegneprocessen. Det eneste der kræves af dig er, at du har lyst til at slippe kontrollen og forventningerne til dig selv, og finde en indre ro gennem tegning.OM UNDERVISERENTine er uddannet tegner og grafisk designer fra Designskolen Kolding. Hun har mange års erfaring med at undervise i tegning og ved, hvordan det føles at starte et sted, hvor man er usikker. Tines undervisning er præget af ro, nysgerrighed og en særlig evne til at skabe trygge rammer for kreativ udfoldelse.PRAKTISK INFO
Dato og tid: 3 mødegange, onsdage kl. 16.15 - 18.45.
Datoer: 4/11, 11/11 og 18/11 2026
Materialer: Der vil være en materialeudgift på ca. 40 kr. til materialer - dette afregnes direkte med underviser via mobile pay den første undervisningsdag.
Papir: Du kan enten selv medbringe A3 papir, eller købe det af underviseren for 1 kr. pr. ark her. Så kommer du direkte fra arbejde eller et andet sted fra, skal du ikke bøvle med at bringe det. Vi har gratis opvarmningspapir og tegneplader.
Sted: N.J. Fjordsgade 2A, lokale 2.9
Begivenhedsoversigt
| Startdato | 04-11-2026 16:15 |
| Slutdato | 18-11-2026 18:45 |
| Tilmeldingsfrist | 30-10-2026 |
| Pris | 950Kr |
| Det foregår | Fjordsgade forenings- og fritidshus |



