K Æ R · T E G N

K Æ R · T E G N

 

Myten om at “ikke alle kan tegne”?

Vi kender den godt. Alt for mange bliver ramt af den forestilling, at man kun må tegne, hvis man allerede er “god” og vi dropper det måske, før vi når at give det et oprigtigt nærvær.

Du må gerne være nybegynder. Og du må i dén grad gerne bare være dig.

Tine, som er uddannet tegner og grafisk designer fra Designskolen i Kolding, har tegnet i mange år og forstår præcis, hvordan det føles at starte et sted, hvor man er usikker. Hun holder derfor et tegnekursus, specielt skabt til dig, der længes efter at tegne – men som skal have lidt støtte for at give slip og lege med. 

 

Om kurset siger underviseren Tine Raun: 

“Det handler om at opnå forbindelse til det, vi tegner, og om at tegne os til en væren, som går uden om bevidst tanke og handling. Det handler om at mærke tegneflowet – ikke om at lave perfekte tegninger.”

Og det er en gave, du kan give dig selv – uanset om du har tegnet før eller ej. Det eneste der kræves er, at du har lyst til at slippe kontrollen og forventningerne til dig selv – og til at finde indre ro gennem tegning. Vi tegner planter, vækster og blomster. Gennem kreative benspænd vil vi træne vores evne til virkelig at SE.

Om underviseren

Tine ser det at tegne som en kærlig handling. Hun har fokus på det afslappede og sanselige tegneflow, som kan føre os ind i en anden bevidsthedstilstand, hvor vi virkelig SER. Når Tine underviser, kombinerer hun derfor øvelser, der styrker vores generelle tegnefærdigheder, med kreative benspænd, der frigør os fra vores kognitive begrænsninger, og som understøtter tilliden til vores individuelle tegneproces. Tines workshops er et rum uden præstation – og fyldt med ro, glæde og nysgerrighed.

Vi glæder os til at se dig! 

 

Praktisk info

Sted: Fjordsgade forening - og fritidshus, lokale 3.8

Datoer: ons d. 24/9, d. 1/10 og d.8/10 2025

Tidspunkt: kl.16:00-18:30

Samlet pris: 750 kr. 

 

Begivenhedsoversigt

Startdato 24-09-2025 16:00
Slutdato 24-09-2025 18:30
Tilmeldingsfrist 17-09-2025 10:00
Pris 750 kr.
Det foregår N.J. Fjordsgade 2, lokale 3.8.

FacebookInstagram

Livet er en højskole
c/o  NJ Fjordsgade 2
CVR 43910760
kontakt@liveterenhojskole.dk
+45 60562650 (kl. 9-15)

visa-electronvisamastercard